Kode skriver man i et programmeringssprog, og ligesom der ikke er ét sprog, som bruges af alle verdens lande, så er der heller ikke kun ét sprog inden for programmering. Der er hundredvis af programmeringssprog og der bliver hele tiden defineret nye.

#include <iostream>

int main() {
    std::cout << "Hello World!";
    return 0;
}

import java.io.*;
 
class HelloWorldProgram {
    public static void main (String[] args) {
       System.out.println("Hello World");
    }
}

Hvert programmeringssprog definerer et sæt regler, som skal overholdes for at computeren kan læse koden (lidt ligesom grammatik) - dette kaldes også for sprogets syntaks. Det kunne f.eks. være, at hver instruktion skal slutte med et semikolon, eller at ord med stort forbogstav har en anden funktion end ord med lille forbogstav … men det varierer altså fra sprog til sprog.

Det betyder dog ikke, at man skal lære 100 nye sprog for at blive programmør. Programmeringssprog følger nemlig ofte et specifikt paradigme eller en tænkemåde, og derfor vil mange af sprogene ligne hinanden i deres struktur og syntaks. Når man først har styr på ét programmeringssprog, er det derfor forholdsvist nemt at lære flere forskellige.